Sådan laver du en Søgeordsanalyse

Sådan laver du en søgeordsanalyse cover photo

Sådan laver du en Søgeordsanalyse

Der er slet ingen tvivl om at en søgeordsanalyse (keyword research) er en meget vigtig del af din online marketing strategi. Hvis du ikke allerede er opmærksom på dette, er det på tide at læse op på netop dette emne. Der findes et hav af forskellige metoder til at foretage søgeordsanalyser. Denne artikel er et bud på hvordan dette kan gøres med en simpel og effektiv metode, og er bla. en metode vi selv har benyttet med stor succes her hos Jaskov Consult.

Hvad er en søgeordsanalyse, og hvorfor er den vigtig?

Søgeordsanalysen er super vigtig da det er søgeord/keywords der er med til at forbinde dig med dine kunder. Når dine kunder søger efter ord og termer der stemmer overens med din hjemmeside/produkt, er det essentielt at din hjemmeside har de samme ord. Hvis ikke, er der en meget lille chance for at din hjemmeside dukker op i Googles organiske resultater. Hvis du derimod har en masse brugbar og informativ tekst på din hjemmeside der indeholder de søgeord dine kunder bruger når de søger, er der langt større chance for at din hjemmeside rangerer højt på Google. Det skal dog nævnes at søgeord ikke er den eneste faktor der afgør om din side rangerer højt eller lavt. Teknisk SEO er også vigtigt at tage højde for, når man SEO optimerer sin hjemmeside (du kan læse mere om, hvordan man laver en Teknisk SEO Analyse her).

Hvorfor er det vigtigt at rangere højt på Googles organiske resultater spørger du måske dig selv om? Dette er ikke noget Google selv direkte har bekræftet, men flere forskellige undersøgelser viser, at omkring 33% af alle personer klikker på position 1 i Google, hvorimod 18% klikker på position 2. Dette betyder at du skal ligge meget højt for at få besøgende gennem de organiske resultater. Vi plejer at sige at man helst skal ligge i top 3 for en stor forøgelse i trafikken til jeres website. Fordelen ved at få meget trafik igennem de organiske resultater er, at den er gratis, i modsætning til trafikken gennem Google Ads (AdWords).

Hård konkurrence

Vejen til side 1 på Google er hverken nem eller hurtig, og der kan være hård konkurrence på mange forskellige keywords. En alternativ måde at bygge sin søgeordsanalyse op på er ved at finde keywords med lav konkurrence, men hvor du kan levere et relevant resultat til de besøgende.

Der findes f.eks. en utroligt høj konkurrence på søgeordet ”Google AdWords”.

Google organisk søgeresultat

Her skal du kæmpe mod f.eks. Google selv og de helt store spillere som f.eks. Wikipedia. Dette er en nærmest umulig mission for mange firmaer, hvorimod det er en del lettere at ranke højt på f.eks. ”Google AdWords konsulent”. I dette tilfælde ligger Jaskov Consult som nummer to på Google i de organiske resultater. Så selvom der er færre der søger efter ”Google AdWords konsulent” end ”AdWords”, kan det sagtens være meget mere gavnligt for dig og dit firma at fokusere på mindre søgte keywords, da det er lettere at rangere højt på disse, hvilket i sidste ende betyder mere trafik.

Google søgning adwords konsulent

Den ”rigtige” trafik

En masse trafik er ikke alene det endelige mål med dit SEO arbejde. Det handler nemlig ikke udelukkende om at få meget trafik på din hjemmeside, men i stedet om at få den rigtige (relevante) trafik. Hvis folk klikker ind på din hjemmeside, og ikke finder den relevant, kan det faktisk ende med at være mere skadeligt for din SEO, og i værste fald betyde dårligere placeringer i Google. Mindre antal af besøgende af høj kvalitet kan sagtens være mere effektivt for din hjemmeside/virksomhed end en masse besøgende der hurtigt forlader den hjemmeside igen. Dette skyldes bl.a. at Google kigger på om brugerne finder din hjemmeside relevant i forhold til forskellige keywords. Et eksempel kunne være at der kommer besøgende gennem Google til din hjemmeside efter de har søgt på ”AdWords bureau”. Hvis disse besøgende bliver på hjemmesiden i lang tid og klikker rundt på siden ser Google dette som et positivt tegn, og at din hjemmeside er relevant, når folk Googler ”AdWords bureau”. Hvor en hjemmeside med besøgende der hurtigt forlader siden igen, vil komme til at rangere dårligere.

Hvordan kan du se om det er et godt keyword?

Det første step giver måske sig selv. Men det er altid en god idé at spørge sig selv, om keywordet giver mening i forhold til dit produkt

Er det et relevant keyword for min hjemmeside? Er det for generelt? Her kan man f.eks. søge efter det i Google, og se hvilke resultater der dukker op. Dukker alle dine konkurrenter op, er det formentlig et keyword du også gerne vil rangere højt på. Hvorimod hvis det kun er tilfældige ting der dukker op, er keywordet formentligt for bredt, og du skal nok vælge et der er lidt mere præcist.

Processen

Der findes et hav af programmer du kan benytte til at lave søgeordsanalyser. Denne guide er bygget op omkring en meget simpel fremgangsmetode. Metodens formål er at komme frem til en longlist med keywords du gerne vil rangere højt på. Efterfølgende beskriver guiden hvordan du kan tracke din performance på disse søgeord, og næsten lige så vigtig, hvordan du holder det op imod hvordan dine konkurrenter performer.

Alt afhængig af hvilken type hjemmeside du har, kan det variere om hvorvidt du skal finde keywords på kategori niveau eller ej. Har du en hjemmeside med mange produkter, kan hvert produkt let have 10+ keywords. Hvis vi antager at du har en hjemmeside med 3.000 produkter, kan det pludselig blive en uoverskuelig mission, hvis du skal ud og finde i omegnen af 30.000 søgeord, du gerne vil rangere højt på. Her vil vi i stedet anbefale, at du foretager en yderligere inddeling af dine søgeord i henholdsvis kategori- samt produktniveau. Denne inddeling svarer nogenlunde til, at du kommer ind i et supermarked, og leder efter de produkter du har på din indkøbsseddel. På kategoriniveau finder du ord, såsom: ”Grøntsager”, ”Slagter”, ”Legetøj”, ”Elektronik”.

På produktniveau finder du de specifikke produkter, såsom: ”økologiske gulerødder”, ”danske jordbær”, ”oksemørbrad”, ”hakket oksekød”, ”LEGO Mindstorms”, ”Playmobil prinsessedrømmeslot”, ”Sony DVD afspiller”, ”Nikon kompaktkamera”.

Du kan nok se, at du uden det store besvær nemt komme op på mange tusinder søgeord på produktniveau. På kategoriniveau skal du derimod arbejde hårdt for at komme op på et par hundrede søgeord. Forskellen på de søgeord, som du finder på kategoriniveau og produktniveau er, at ordene på produktniveau som regel har en højere konverteringsrate end

de ord som du finder på kategoriniveau. Det hænger sammen med den måde folk foretager søgninger på. Forestil dig, at din 5-årige søn fortæller dig, at han ønsker dig LEGO Mindstorms i julegave. Du er en travl person, så efter arbejdstid har du lige 2 minutter til at købe julegaven til din 5-årige søn. Du åbner din computer, og foretage en søgning på Google. Der er nok stor sandsynlighed for, at du foretager dig følgende handling:

Skridt 1: Du åbner Google.dk

Skridt 2: Du søger på ”lego mindstorms”

Skridt 3: Du klikker dig ind på en legetøjsbutik, og køber en pakke med LEGO Mindstorms.

Med andre ord, konverteringsraten er ret høj fordi du ved lige præcist, hvad du skal købe.

Her er et andet scenarie. Du har også en 4-årig datter. Hun har ikke rigtigt fundet ud af, hvad hun ønsker sig i julegave. Hun fortæller dig, at du skal skrive følgende på hendes ønskeseddel: ”legetøj”.

Din søgeproces her vil se anderledes ud. Du skal jo først lave noget research på, hvad der findes af legetøj. Så dine handlinger vil nok se ud på følgende vis:

Skridt 1: Du åbner Google.dk

Skridt 2: Du søger på ”legetøj”

Skridt 3: Du klikker rundt på forskellige legetøjsbutikker, og finder inspiration. Men du køber ikke noget. Bl.a. finder du ud af, at Playmobil har produceret et flot prinsessedrømmeslot, som måske kunne være interessant for din datter.

Skridt 4: Du åbner Google.dk igen

Skridt 5: Du søger på ”playmobil prinsessedrømmeslot”

Skridt 6: Du klikker ind på en online legetøjsbutik, og køber 1 stk. Playmobil prinsessedrømmeslot.

Som du kan se var købsprocessen en lidt anden en, end den du havde da du skulle købe en gave til din 5-årige søn. Ved købet af gaven til din 5-årige søn vidste du lige præcist, hvad han ønskede sig. Du foretog en enkelt søgning i Google, og foretog dernæst købet.

Ved købet af gaven til din 4-årige datter, skulle du derimod først foretage lidt research. Du endte derfor med at lave to søgninger i Google. Den første søgning var på et kategoriniveau-søgeord: ”legetøj”. Den næste søgning var på et produktniveau-søgeord: ”playmobil prinsessedrømmeslot”.

Din første søgning konverterede ikke. Det gjorde din næste søgning derimod.

Denne type adfærd er ofte noget man ser. Så det er derfor vigtigt at forstå, at købsadfærd spiller en vigtig rolle ved valget af dine søgeord. Nu skal du ikke have det indtryk, at du skal holde dig fra kategoriniveaussøgeord, da de som regel ikke konverterer nær så godt som produktniveau søgeord. Kategoriniveau søgeord er utroligt vigtige, da de ofte har meget trafik. De er derfor gode at annoncere på, da de er gode til at øge kendskabet til din butik. Derudover er de også gode at lave remarketing (også kaldet for ”retargeting” ) kampagner på. Det forholder sig nemlig sådan, at dine produktniveau-søgeord ofte vil konvertere bedre, hvis en bruger har besøgt dit webshop mindst én gang tidligere.

Hvis du vil vide mere om forbrugeradfærd kan det være godt, hvis du læser lidt om eksempelvis AIDA-modellen.

Inden det første trin kan man også vælge at benytte Googles Keyword Planner til at få en masse keywords idéer. Vi har dog valgt at udelade dette fra denne artikel.

Trin 1: Longlist med keywords

I Trin 1 finder vi en masse forskellige keywords, og tilføjer dem til en longlist i Excel.
www.jaskovconsult.dk er en hjemmeside der primært beskæftiger sig med online marketing, hvor det primære fokus ligger på dansk Google Ads (AdWords) og dansk SEO. En let måde at finde keywords på, er først at opdele hjemmesiden i kategorier. Jaskov Consult har følgende oversigt på hjemmesiden:

ydelser hos jaskovconsult

Her kan man altså tydeligt se at hjemmesiden arbejder med Google Ads (AdWords), søgemaskineoptimering, Microsoft Bing Ads, Google Analytics og Google Ads (AdWords) kurser. Her har du dine første keywords, som helt overordnet er kategorierne som hjemmesiden beskæftiger sig med, og derfor er meget relevante for søgeordsanalysen i dette tilfælde. Efterfølgende kan du så dykke ind i de forskellige kategorier for at finde flere keywords. I dette eksempel er det ydelser hjemmesiden tilbyder. Er det en hjemmeside der sælger fysiske produkter, kan man hurtigt og simpelt lave et databaseudtræk og finde kategorierne der. Det kunne f.eks. være en butik der sælger møbler. Her ville man hurtigt kunne lave en liste med diverse møbelkategorier som f.eks. spisebord, sofabord og spisebordsstol. I eksemplet med jaskovconsult.dk vælger vi at klikke ind på kategorierne for at finde forskellige keywords. I dette eksempel vælger jeg Google Analytics.

Når vi klikker ind på Google Analytics siden , falder vi hurtigt over en lille oversigt over hvad Jaskov Consult bla. tilbyder af ydelser i forbindelse med analytics:

Google analytics landing page jaskovconsult

Ved at kigge på oversigten finder jeg hurtigt flere forskellige keywords som f.eks. ”kontoopsætning” og ”AdWords integration”.

Igen er det vigtigt at tænke sig om, når man leder efter keywords. Ordet ”kontoopsætning” er nok for bredt. Ændrer man det i stedet til Google AdWords kontoopsætning, bliver det mere præcist, og jeg kan derfor tilføje det til min liste med keywords.

Hver gang jeg finder et nyt ord tilføjer jeg det til mit Excel ark. Resultatet bliver en liste med 100 forskellige keywords, både på dansk og engelsk.

Husk nu at tjekke om alle ordene er relevante. Dette kan bl.a. gøres som tidligere nævnt, ved at Google de forskellige ord.

100 keywords søgeordsanalyse

Trin 2: Keyword rankings report

Det er altid vigtig at måle, hvordan man rangerer i forhold til de forskellige keywords. Ellers kan det være meget svært at vurdere hvad man skal gøre for at få sin hjemmeside til at rangere højere. Begynder du f.eks. at tilføje en masse brugbar content til din hjemmeside, vil du formentlig stige i de organiske resultater. Dette er man nødt til at måle effekten af, og dette kan gøre på en simpel måde. Som tidligere nævnt, kan du samtidig måle hvordan dine konkurrenter klarer sig i forhold til din hjemmeside.

Jeg har valgt at benytte et populært værktøj, som hedder Advanced Web Ranking, til at tracke hvilken position Jaskov Consult rangerer på alle 100 keywords.

Step 1

Det gode ved dette tool er at man også kan måle sig med sine konkurrenter. Det vil jeg i dette tilfælde gøre.
Gå ind på Awrcloud.com. Det koster penge at have en bruger derinde, og priserne kan variere mellem $49 til $499 alt afhængig af hvad du skal bruge programmet til. Du kan læse mere om priserne her.

Når du er logget ind, skal du gå til forsiden og klikke på add website i højre hjørne.

AWR.com add new website

Herefter skal du indtaste de forskellige informationer siden beder om. I dette tilfælde udfylder jeg Website URL, Name, Country, Result page depth og Update frequency.

Step 1 AWR Website details jaskovconsult.dk

Jeg vælger country som Denmark, da jeg vil undersøge, hvordan jaskovconsult.dk klarer sig på den danske Google. Man kan selv vælge, hvor ofte man vil have at siden laver en ny rapport. Jeg vælger at sætte ”update frequency” til en måned, hvilket betyder at jeg får en ny rapport hver måned.

Herefter skal man udfylde de keywords man gerne vil tracke. Her indsætter jeg min 100 ord lange liste. Det er disse keywords jeg nu kommer til at få en udførlig rapport af.

Step 2 AWR keywords jaskovconsult.dk

Efterfølgende skal man vælge hvilken søgemaskine man vil se rankings fra. I dette tilfælde vælger jeg kun Google.

Step 3 AWR location and SE's jaskovconsult.dk

Sidste step kan man vælge at springe over. Dette er steppet hvor man tilføjer sine konkurrenter. Ved at tilføje dine konkurrenter kan du se, hvordan du performer i forhold til dem, på de forskellige keywords du har tilføjet. For at illustrere, hvordan funktionen virker, har jeg medtaget 3 af Danmarks dygtigste bureauer, hhv. OnlinePartners, River Online og Obsidian.

Step 4 AWR competitors jaskovconsult.dk

Når alt dette er gjort trykker du ”add website”. Nu begynder advanced web ranking at lave rapporten klar. Det kan tage op til 24 timer før den er færdig.

Rapporten

Når rapporten er færdig kan du downloade den inde på Advanced Web Ranking ved at logge ind i din konto.
Du kan vælge at downloade den i forskellige formater. Jeg foretrækker at downloade den i Excel format, så man selv kan sidde og rode med opsætningen.

Her har jeg valgt at tage et udklip af det downloade Excel ark. Udklippet viser de keywords hvor jaskovconsult.dk ranker i top 10. Samme rapport kan downloades for de konkurrenter jeg tilføjede i tidligere, og på den måde holde hjemmesiderne op mod hinanden.

AWR rapporten side 1 keywords

Nu har du lært at lave en søgeordsanalyse. Nu er det så bare at gå i gang med SEO arbejdet og se, hvordan det påvirker dine rankings.

Held og lykke!

Del denne artikel

Du ville måske også kunne lide

Vi benytter cookies til at forbedre din oplevelse på vores website. Ved at benytte dette website, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere