Hvad er SEO?
SEO, eller Search Engine Optimization (Søgemaskineoptimering på dansk), er nærmest blevet til et buzzword, som nævnes i utallige sammenhænge. Men hvad er SEO egentlig? SEO er en værktøjskasse, som du kan benytte til at optimere dit eller en andens website så søgemaskiner har nemmere ved at indeksere og kategorisere. Ud over at gøre søgemaskinernes arbejde lettere, giver det også dig en gevinst i form af, at potentielle kunder eller læsere har lettere ved at finde dig. Sagt på anden vis vil en søgemaskine efter veludført SEO kunne præsentere din hjemmeside i forbindelse med relevante søgeord.